
VORES MISSION
At støtte udsatte befolkningsgrupper og fremme den grønne omstilling gennem arkitektfaglige udviklingsprojekter.
Det gør vi ved at:
- Iværksætte og realisere projekter indenfor byggeri, plalægning og relaterede fagdiscipliner som reducerer fattigdom og udsathed, understøtter lokal udvikling og bidrager til den grønne omstilling.
- Planlægge og gennemføre kurser, seminarer, udstillinger, debatter og anden vidensdeling og -formidling med forbindelse til organisationens formål og med udgangspunkt i erfaring fra vores projekter.
- Samarbejde og indgå i netværk med organisationer og institutioner der kan fremme organisationens formål.
VORES VISION
En verden hvor alle har adgang til en værdig og betalelig bolig og hvor det bebyggede miljø understøtter menneskelig udvikling og fremmer en mere ligelig og fredelig verden i miljømæssig balance.

Vi mener, at anstændige levevilkår er en menneskeret, og at den kan fremmes ved at tænke i helheder og ved at integrere både tekniske, sociale og æstetiske aspekter i byggeri og planlægning.
Derfor stiller vi arkitektfaglig viden til rådighed for civilsamfund og organisationer, der normalt ikke har adgang til denne. Og vi tager medansvar for at byggeriet udvikler sig i en socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig retning.
Dermed skaber vi muligheder for erfarings- og vidensopbygning blandt arkitekter i Danmark, så solide kompetencer kan opbygges til gavn for vores samarbejdspartnere og for den del af det danske arkitekterhverv, som spiller på den globale arbejdsplads.
Vi består af et lille sekretariat, 40 frivillige og støttes af ca. 600 medlemmer fra forskellige fagligheder. De fleste er arkitekter, men stadigt flere faggrupper finder vej til – og er velkomne i – organisationen. Du kan melde dig ind her.

Links til vedtægter, årsberetninger mm. finder du her:

Arkitekter Uden Grænser er en dansk velgørende, registreret organisation med CVR nr. 31535840
Arkitekter Uden Grænser blev stiftet i 2008, og er medlem af paraplyorganisationen Architecture Sans Frontières International (ASF-int).
Vi er dermed en del af et internationalt arkitektfagligt netværk med “The Hasselt Charter“ som vores fælles værdigrundlag.












